6 faresignaler – sådan undgår du at blive snydt
Der findes banditter overalt. Så uanset om du søger en investor, långiver eller rådgiver på Capino – eller et andet sted – er der en mindre risiko for, at du kan blive snydt, hvis du ikke tager dine forholdsregler. Derfor får du her 6 konkrete råd til, hvordan du kan gennemskue en potentiel svindler – og passe bedst muligt på dig selv og din virksomhed.

Et af vores vigtigste fokusområder på Capino er at sikre høj gennemsigtighed og at de personer, du møder på platformen, er dem, de udgiver sig for at være. Vi holder øje med mistænkelig adfærd, men der er én ting, vi – ligesom alle andre – aldrig med 100% sikkerhed kan vide; hvad den enkelte persons hensigt er.
Der findes banditter overalt. Så uanset om du søger en investor, långiver eller rådgiver på Capino – eller et andet sted – er der en mindre risiko for, at du kan blive snydt, hvis du ikke tager dine forholdsregler. Derfor får du her 6 konkrete råd til, hvordan du kan gennemskue en potentiel svindler – og passe bedst muligt på dig selv og din virksomhed.
De 6 faresignaler:
1. Brug din sunde fornuft
Lyder et tilbud for godt til at være sandt? Så er det det nok også. Det er helt fint at være ydmyg over for en investor, långiver eller rådgiver – men lad være med at hoppe på det første og bedste tilbud, uden at have set det med kritiske øjne.
2. Hvem gemmer sig bag skærmen?
Bestræb dig på at mødes fysisk med personen eller hold et videomøde, og få fremvist billedlegitimation. At betale for en kop kaffe eller tage et kort kald koster ikke meget i forhold til den investering, det lån eller den rådgivning, du potentielt modtager. Nægter personen at vise ID, bør det være en dealbreaker.
3. Overfør aldrig penge som sikkerhed
Skal du betale depositum eller opstartsgebyr – selvom det er dig, der søger kapital? Det er et klassisk svindelnummer. Seriøse investorer og rådgivere tager ikke betaling for at tale med dig eller vurdere din case.
4. For hurtig og for ivrig
Virker personen alt for hurtig til at ville lave en aftale – uden at stille dybdegående spørgsmål? Så pas på. Ægte investorer og rådgivere vil forstå din virksomhed og tage sig tid til at vurdere den.
5. Pres og tidspres
Et klassisk trick er at sige: “Du skal beslutte dig i dag – ellers går tilbuddet videre.” Svindlere vil presse dig, så du ikke når at tænke dig om. Men ægte samarbejdspartnere har respekt for, at du vil undersøge tingene først.
6. Tjek personen på Google og LinkedIn
Søg på navnet, e-mailadressen eller firmanavnet. Virker det troværdigt? Har personen fx en LinkedIn-profil med forbindelser, aktivitet og erfaring, der stemmer med det, de siger? Hvis der er ingenting at finde, eller noget ser mærkeligt ud, bør du spørge indtil det.
Er du blevet svindlet?
Da vi hverken er politi eller domstol kan vi desværre ikke afgøre, hvem der har ret. Hvis du føler dig snydt eller krænket, skal du anmelde det til politiet. De kan efterfølgende kontakte os og få adgang til relevante oplysninger om brugeren – hvis de ikke allerede er offentligt tilgængelige på profilen.
Vi vil dog meget gerne høre fra dig, hvis du oplever mistænkelig eller uhensigtsmæssig adfærd på Capino, så vi kan være ekstra opmærksomme